Forside

Maj-Britt Nikolajsen

Musik fra hjertet - Undervisning og Underholdning


”Musikalsk er Maj-Britt super energisk både på sine elevers vegne, men også når hun selv står på scenen, hvad enten det er duet i kirken eller forrest i bandet.
Hun laver en fest og skaber en god stemning.”

”Som sanger og musikere er Majbritt en alsidig kunstner, med sans for detaljer og perfektion. Hun er vokset op i en musik-familie og det er tydeligt både som publikum og som musikkollega, at Majbritt har nemt ved at finde kærlighed til musikken og har evner ud over det normale. Hun favner både det tekniske og det kunstneriske, hvad enten det er som sanger eller som guitarist.”


Maj-Britt Nikolajsen, årgang 1980, uddannet pædagog i år 2005 med musik og sang som speciale.
Maj-Britt er født og opvokset i musikkens tegn. Ja, selv ved fødslen nåede faderen kun lige i sidste øjeblik at dukke op – han var nemlig ude og spille musik. Maj-Britt var blot 4 år gammel, da hun første gang trådte op på den store musikscene for at synge, og siden da har det gået slag i slag. Med en overdådig musikalsk rygsæk samt en positiv og anerkendende tilgang til livet og musikken har Maj-Britt været en stor inspiration for mange børn og unge til at dyrke og styrke deres interesse for musik, samt optrådt, rørt og glædet sit publikum som udøvende musiker.

Musik har altid været hendes hjertbarn igennem hendes 38 år. GLÆDEN og BEGEJSTRINGEN ved både musikundervsining samt som udøvende musiker og ikke mindst sanger, er det der bærer hendes musiske virke. Endorfinkicket der flyder gennem kroppen og tonernes leg i luften dyrkes, plejes og vedligeholdes, og det kan mærkes, når Maj-Britt underviser og optræder.

Maj-Britt ser musikken som EN STOR legeplads - laver de musikprojekter der føles rigtigt i hjertet, samt skaber og giver energi. Derfor kan I på denne hjemmeside finde mange forskellige tilbud til diverse musisk underholdning og undervisning- noget for enhver smag, alder og lejlighed.

God fornøjelse=)


”Maj-Britt er en sanger med en speciel stemme som ikke er farvet af den obligatoriske "konservatorie lyd" på godt og ondt. En kraftfuld stemme. En god performer med masser af udstråling og energi, samt en god front figur med karisma.”